Betingelser

Vilkår og betingelser

Det er vigtigt, at du læser vores vilkår og betingelser, før du booker et ophold hos os.

 
Intromøde

Alle hunde som skal passes i hundebørnehaven eller på hotellet skal til et intromøde først. På den måde sikre vi os, at din hund kan blive en del af flokken og du kan se hvor jeres hund skal passes. Dette om det er i børnehaven eller på hotellet.

Prøveophold

Hunde som skal på et længere ophold på hotellet, skal have et prøveophold inden selve opholdet. Gælder kun nye hunde.

Vacciner

Det er vigtigt, at din hund er opdateret på sine årlige vacciner og har fået vaccine mod kennelhoste. Din hund skal være opstartet i flåtbehandling før opholdsstart.

Sygdom

Hvis din hund bliver syg før opholdsstart skal du kontakte os. Vi forbeholder os retten til at afvise din booking, hvis vi ikke kan imødekomme den pågældende sygdom. Vi tager som hovedregel ikke hunde ind med dårlig mave og opkast, grundet risiko for smitte. Dette kommer an på en vurdering fra vores side af.

Dyrlæge

Hvis din hund mod forventning skulle gå hen og blive syg under opholdet eller kommer til skade, så kontakter vi dig med det samme. I samråd med dig, tages der stilling til, om der skal kontaktes en dyrlæge. Dog ved dårlig mave/blodig afføring, forbeholder vi os retten til at tage din hund til dyrlægen. Ejer hæfter for dyrlægeregningen. Hotel Enzo kan ikke drages til ansvar for hunde, som er kommet til skade, eller har pådraget sig sygdom under opholdet. Hunde på ferie på Hotel Enzo er kun dækket af de forsikringer tegnet af hundens ejer. Din hund skal have den lovpligtige ansvarsforsikring. Husk at medbringe hundens sundhedsbog.

Hunhunde

Hunhunde kan ikke blive passet på Hotel Enzo 14 dage før deres løbetid, under deres løbetid og 14 dage efter deres løbetid.

Ved ankomst

Når du kommer for at aflevere din hund, bedes du om at lade hunden sidde i bilen, med henblik på, at vi får alt det praktiske overstået. Derefter kan du lade hunden komme ind i hundegården.

Hundens egne ting

Når din hund skal på ophold på hotellet, skal du medbringe disse ting: Hundemad til alle dage( gerne en ekstra dag eller to, hvis nu der skulle være forsinkelser), skål til mad, godbidder hvis hunden er på specialkost grundet allergi eller andet, hundeseng eller tæppe, sele og snor til gåture, Medicin, sundhedsbog.

Afbudspolitik

Vi har fuld forståelse for, at der kan ske ting i hverdagen, som gør at pasning ikke længere er nødvendigt. Men for at imødekomme en god planlægning og afvisning af mulige kunder, skal der derfor meldes afbud.

Hundebørnehaven: Afbud skal ske seneste 24 timer før aflevering, ellers betales da fuld pris.

Hundehotellet: Afbud skal ske seneste 14 dage før opholdet starter ellers betales da 50% af opholdet.

Afleverings- og afhentningstidspunkter for hundebørnehaven

Hos Hotel Enzo gør vi det nemt for dig, at aflevere og afhente din hund. Vores hundebørnehave har fleksible tidspunkter, så du kan planlægge dagen uden stress.

  • Aflevering: Alle hverdage mellem kl. 7:00 og 9:00
  • Afhentning: Alle hverdage mellem kl. 15:30 og 17:30

Vi sørger for, at din hund har en sjov og aktiv dag fyldt med omsorg, leg og socialisering, mens du er væk. Har du særlige behov eller spørgsmål vedrørende aflevering eller afhentning, er du altid velkommen til at kontakte os!